Forside

Galleri

Cigar&Whisky

Diverse

 
 

 

                                                       
                                                       
        Whiskyens oprindelse - Skotland, Irland og USA    
           
                                                       
                                                       
                                                       
                                                                                 
       

Skotland


Allerede kort efter sidste årtusindskifte har man fundet tegn på destillering i Irland, hvorimod metoden først kom til Skotland 4-500 år senere. Det første konkrete bevis på destillering i Skotland dateres tilbage til 1494 i forbindelse med et kloster. Det var munkene, der startede med at destillere i Skotland. Der gik adskillige år, før destilleringens hemmeligheder slap ud fra klostrene, men derefter tog produktionen også fart.

I starten af 1700-tallet begyndte Highland og Lowland at udvikle sig forskelligt. Lowland var, naturligt nok, mere engelsk orienteret, og her var øllet stadig langt mere populært end den meget stærkere whisky. Endvidere var den engelske regering begyndt at beskatte malten, hvorfor der opstod en masse illegale destillerier, jo længere væk fra England des flere destillerier.

Der var en voldsom aktivitet med at smugle den illegale whisky fra de afsidesliggende dale til lavlandet og til England. Toldmyndighederne gjorde, hvad de kunne, men var reelt set magtesløse. Skotterne betragtede nemlig ikke illegal fremstilling af whisky som en alvorlig forbrydelse, og skulle man endelig blive fanget, blev man kun idømt symbolske bøder.
I 1823 indså myndighederne det forgæves i jagten på illegal smugling og ændrede beskatningen. Det førte til en kraftig nedgang i de illegale destillerier, der på dette tidspunkt dækkede mere end halvdelen af whiskyforbruget i Storbritannien.
En af de første der søgte om bevilling, var en vis George Smith fra Speyside. Han var allerede berømt i hele Storbritannien, selv Kong George IV drak ikke andet whisky, og med økonomisk hjælp byggede George Smith, The Glenlivet destillery, som i dag er et af de mest berømte i verden. Den første flaske Glenlivet blev eksporteret i 1864.

Whiskyen steg i popularitet, hvilket medførte en stærkt svingende kvalitet. Der blev ført flere retssager mod værtshusholdere, der serverede urene varer. I 1908 kom et udvalg frem til, at ordet whiskey ikke kunne begrænses til destillerifremstillet whisky. Det betød, at den billigere blended whisky hurtigt fik en enorm udbredelse, og at det blev vanskeligt at købe single maltwhisky og vatted maltwhisky.

1. verdenskrig var hård ved whiskyproduktionen, idet korn blev rationeret, og flere destillerier måtte helt lukke. I mellemkrigsårene konsoliderede branchen sig, og i disse år blev whisky den gængse betegnelse i stedet for whiskey, som dog stadig anvendes i Irland, USA og andre lande.

2. verdenskrig medførte de samme problemer som under 1. verdenskrig, men eksporten af whisky fortsatte. Efter krigen var whiskyeksporten en væsentlig faktor i at få Storbritannien økonomisk på fode igen. Op mod vor tid har mange destillerier haft det svært. Når man tænker på, at whiskyen skal lagre i mellem 10-15 år, er det vanskeligt for destillerierne at forudsige efterspørgslen. Derfor har storkapitalen "ramt" whiskyindustrien. Mange destillerier kom i økonomiske vanskeligheder og ejes nu af større konsortier og også udenlandske virksomheder som Seagrams fra Canada, Pernod-Ricard fra Frankrig og Nikka fra Japan, men produktet er stadig
rendyrket
skotsk.

 

Irland

Allerede i 1172 kan man læse om destillerier i Irland, og faktum er at Europas ældste Whiskey, staves med ey, er Old Bushmills fra 1276 beliggende i Nordirland. I de skotske Whiskyhistoriebøger er det først i 1494 at præsten John Cor i Skotland fik tilsendt 8 tønder malt til det formål at fremstille Whisky.

Det er ikke bevist at det var bønderne selv, som lærte sig kunsten at destillere mæsken fra maltet byg. En historie går på at det var kristne missionærmunke som bragte opskriften med til det skotske højland. Efter adskillige rejser i fjernere lande for at forkynde Guds ord, stødte man i de arabiske lande på Alambic´en. Her blev den anvendt til at koncentrere parfume, men i de koldere lande fandt man hurtigt ud af at udnytte den til andet formål. Navnet Whisky har været længe undervejs. Det kommer fra det gæliske Uisge Beatha der betyder livets vand, og det blev til Usquebaugh, over det walisiske ord med samme betydning: "wysgi", som til sidst blev til Whiskey.

I slutningen af 1700-tallet var der over 2000 destillerier i Irland. Ganske vist var de ikke alle lovlige, men de producerede alle sund stærk whiskey oftest på byg. Uroligheder og borgerkrige gav nedgang i produktionen, og stille og roligt gik det ned af for irerne og deres whisky.

Omkring år 1900 var der mere end 400 irske whiskey mærker der dominerede markedet, men flere katastrofer indtraf under og efter 1. verdenskrig. På grund af krigen blev eksporten sat i stå, og da USA som var den største aftager af irsk Whiskey indførte forbudstiden som varede i ca. 15 år blev mulighederne skærpet.

Så kom borgerkrigen mod det engelske overherredømme, og da Irland endelig blev en selvstændig republik, og startede produktionen op igen, var de blevet overhalet af skotterne. Skotterne var bedre til at markedsfører deres produkt til resten af Europa og bedre til at lovgive og sætte i systemer.

Destillerierne kan nu næsten tælles på én hånd, og for at stå stærkere i den benhårde konkurrence er de største irske whiskey producenter gået sammen. Det gælder Jameson, Powers, Paddy, Tullamore og nu også det ældste hus Bushmills. De blev i 1988 opkøbt af det franske firma Pernod-Ricard, og det er et salg der ikke passer de irske Whiskey-nydere, men det giver arbejde og overlevelse.

 

USA

Amerikansk whiskeys (- staves ikke, som skotsk whisky) begyndelse tog fat i det nordlige USA, nærmere bestemt Pennsylvania og Maryland, hvorefter det bredte sig sydpå gennem Virginia til Kentucky og Tennessee. Bourbon skal bestå af min. 51% majs og må ikke tilsættes farve.
De bedst kendt whiskyproducerende stater er de to sidst nævnte. Bourbon er fra Kentucky, mens Jack Daniels fx er fra Tennessee, og benævnes Tennessee Whiskey.
Der er dog ikke taget patent på betegnelsen 'bourbon', men det kræves at den produceres i USA, men ikke i Kentucky. Selv om hovedparten af whiskey i USA bliver produceret i Kentucky og Tennessee, bliver størstedelen af 'hjemmeproduceret' whiskey i USA konsumeret i det nordlige Californien, nærmere bestemt i San Francisco Bay området.

Da forbundsregeringen indførte spiritusforbuddet, 1920 til 1933,  ramtes de lokale whiskeyproducenter naturligvis hårdt.
Det gik ikke kun ud over importerede whisky's men den legale produktion af whiskey standsede også. Man fortsatte dog med at producere 'moon-shine', altså illegalt fremstillet whiskey.

Den ulovlige produktions fortsatte eksistens var ikke uventet, specielt ikke i det syd-østlige USA, hvor man længe havde fremstillet sin egen sprit.
Hvad der var uventet var, at produktionen blev sat i system af forskellige småforbrydere, som efterhånden voksede sig store.
Det bedste eksempel på en sådan er Al Capone, som hurtigt opdagede de store fortjenstmuligheder i ulovlig produktion og indsmugling af whisky.
Efter nogle territorielle opgør med rivaliserende irske grupper, lykkedes det for Al Capone at sætte sig på en stor del af produktionen - og indsmuglingen af whisky i det nordlige USA.

Efter afslutningen på prohibition, blomstrede den Amerikanske whiskeyindustri op igen, og der findes i dag en del forskellige Amerikanske whiskey'er, hvoraf de mest almindelige herhjemme er Jack Daniels, Jim Beam, Four Roses, Wild Turkey, George Dickel og Makers Mark.

 

Highlands: Whisky fra Highlands regionen er kendt for at være røgede og fyldige, whisky fra dette område varierer meget bla. pga. områdets uensartethed, alsidige fremstillingsmetode og materialevalg

Lowlands: Kendt for at smage mindre røget, gæret og saltet end whisky fra de 5 andre regioner.

Islay: En lille ø ud for Skotlands vestkyst, med 8 destillerier, med en specielt røget og maltet smag.

Campbeltown: Tidligere var denne region den primære i Skotland, nu er der dog kun 3 destillerier tilbage.

Speyside: Regionen gennemskæres af floden Spey som både lægger navn til regionen og vand til destillerierne, whisky fra denne region er kendt for at være rig i smagen og generelt mildere.

Islands: Isle of Arran, Orkney, Mull, Jura, og Skye udgør summen af denne region, ikke at forveksle med Islay.

                                                                                                     TILBAGE TIL TOPPEN
 

 

 

       
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
                                                                                 
                                                                                 
                                                                                 
                                                                                 
                                                                                 
                                                                                 

www.cw-klubben.dk